Her er anden del og sidste del af spørgerunden. Det er de mere personlige spørgsmål, jeg har svaret på her.
I dag har jeg været på shopping i Fields. Regner med at vise mine køb i morgen :-)
Skal du i gymnasiet efter din rejse? Hvilket/hvad ellers?
Ja, jeg skal på gymnasiet efter min rejse. Jeg skal på det lokale gymnasium i min by, og det er intet fancy overhoved. Jeg har valgt linien X, som er naturvidenskablig med fysik/kemi og matematik, mener jeg vist nok, på højt niveau.
Har du nogle ideer til film man bare MÅ se?
Altså mine yndlingsfilm er tilbage til fremtiden, så dem kan jeg i hvert fald godt anbefale. Ellers så film som War Games, Changeling og Forrest Gump. Forrest Gump er faktisk den første og eneste film jeg har grædt til, haha.
Hvad er dit yndlingsmusik?
Uha, Jeg lytter til meget forskelligt musik, alt fra Beyonce til Magtens Korridorer. Jeg er vild med Kings Of Leon, Veronica Maggio, VETO, Ben Howard, Outlandish, Oh Land, Lydmor, og ja jeg kunne fortsætte. Jeg elsker 80’er musik og 6o’er musik. Det er vildt fedt synes jeg.
Har du et job?
Ja. Jeg har faktisk 2 “1/2” job, hvis man kan sige det sådan. Jeg arbejder fast som bybud hos en revisor, hvor jeg cykler ud post, og det er hver dag efter skole. Så hjælper jeg også mine forældre i deres blomsterbutik med at bringe buketter osv. ud til folk. Og det halve job er nogle fotojobs, som jeg nogle gange laver for folk.
Hvad er dit motto?
Mit motto er meget simpelt. Lev livet mens du kan, for før man ved af det, er det væk.
Hvad vil du gerne være når du bliver stor?
Som det ser ud nu, så er mine planer at tage et år til Australien, komme hjem, gå på gymnasiet og fuldføre det, søge ind på Københavns Tekniske Skole, og forhåbentlig blive optaget. Så vil jeg gerne flytte til København og uddanne mig til reklame/modefotograf og senere leve af det.
Har du en kæreste, eller er du forelsket?
Nej. Jeg har ingen kæreste og jeg er ikke forelsket. Tror ikke ligefrem det ville være så fedt at starte min tur til Australien med vilde kærestesorger :-)
Din yndlingsbog/bøger?
Jeg læser ikke så mange bøger, men min yndlingsbog det må være en bog jeg læste i skolen engang der hedder 1 2 3 nu. Jeg kan huske at jeg synes den var helt vild god.
Hvordan holder du din hud så pæn? - nogle specielle creme, morgen/aften ritualer?
Jeg gør egentlig ikke noget specielt for at holde min hud pæn. Jeg er meget heldig hvad angår bumser og urenheder. Jeg får sjældent bumser, og når jeg så gør, så er det en enkelt eller to på steder hvor man ikke ligger så meget mærke til med grundet mine fregner.
Jeg lider dog af meget sart hud og får let tørre pletter, hvis jeg ikke bruger en meget fed creme eller irriteret hud, hvis der er for meget parfume i de produkter, jeg bruger. Så jeg bruger et ordentligt lag locobase hver aften, hvilket hjælper rigtig meget.
Hvad er dine ynglings mærker? altså angående sko/tøj og hvilke tøjmærker kan du godt lide?
Mine yndlings tøjmærker er Levi’s, Zara og COS. Levis pga. deres fede jeans, gode kvalitet og ind imellem bluser og jakker. Zara pga. deres flotte bluser og COS, fordi det er så enkelt og minimalistisk. Jeg synes virkelig, at de laver det fedeste tøj, og jeg finder altid en milliard ting, når jeg er inde i butikken i København. Er også begyndt at have en lille kærlighed til Carhartt chinos og shorts.
Jeg kan lide de fleste mærker. Går egentlig ikke så meget op i, hvor mit tøj er fra, bare det er god kvalitet, og at jeg synes det passer til min stil og sidder godt.
Bor du på en ø, eller er det noget jeg har fået forkert ind?
Nej, du har ikke fået noget forkert ind. Jeg bor på en ø. Der er i hvert fald vand hele vejen rundt om den, haha. Det er dog ikke en lille ø, men ja. Jeg bor på Lolland. :-)
Hvad drømmer du om at leve af?
Pt. drømmer jeg at leve af modefotografi. Hvis jeg kunne leve af at tage billeder til modeblade og reklamer, så ville det være perfekt.
Glatter du hår eller er det bare naturligt glat? (Er nemlig super misundelig)
Jeg har naturligt helt glat hår. Har næsten ikke en bølge i mit hår. Dog bruger jeg også nogle produkter, der gør mit hår lidt mere glat og blødt. Ville dog selv ønske at jeg havde krøller. Synes virkelig det er så smukt :-)
Hvad makeup bruger du til hverdag?
Jeg bruger en mascara fra Covergirl, concealer fra Dior og MAC, øjenbrynsliner (hedder det det?) fra Benefit, blush fra Benefit/MAC/Rimmel London og bronzer fra MAC. Jeg synes bedst om et naturligt look, så det prøver jeg at gå efter.
Hvis du helt selv kunne vælge hvilket land ville du så hen til på ferie?
Så ville jeg til Djarba i Tunesien med min skønne veninde, men det kan jeg desværre ikke, pga af min udveksling. Øv bøv :-(
Har du været i Berlin? hvis ja, kan du anbefale nogen gode tøjbutikker?
Ja, jeg har været i Berlin. Jeg vil nok anbefale American Apperal, også har de også en hel masse H&M butikker. Jeg kan huske, at de var over det hele dernede.
Jeg var der kun i en enkelt dag, så nåede ikke at shoppe så meget, desværre :-)
Og hvor bor du henne? altså Jylland, Sjælland eller Fyn???
Jeg bor ikke på nogle af de nævnte, men på Lolland.
Kunne du lave en konkurrence hvor at en heldig vinder fik et fotoshoot??
Jo, det kunne jeg vel egentlig godt, men tror det ville skabe mange problemer og unødvendige omkostninger med transport osv. Hvis nu vinderen boede i toppen af Jylland, så skulle jeg rejse helt derop for at tage billeder. Det tror jeg bare ville være lidt kluntede. Og så tror jeg også der ville være lidt problemer med at finde tiden til det, da jeg jo snart rejser til Australien i et år.
Hvis du skulle til et land i verden, hvor skulle det så være?
Lige nu skulle det være Australien. Jeg kan simpelthen ikke vente med at komme afsted! :-)
Kan du ikke blogge om din lipsmacker samling?
Jeg har kun 3 forskellige slags, men drømme om at gøre min samling større på et tidspunkt. Kan godt vise dem og min EOS samling på et tidspunkt. Min EOS samling er lidt større :-)
Kan du ikke blogge om dit ynglings tøj?
Jo, jeg kunne godt vise mit yndlingstøj en dag.
Kan du ikke blogge om dine Mulberry ting?
Jeg har allerede vist mine mulberry ting. Søg på Mulberry her på bloggen, og det kommer frem :-)
Hvad for noget tøj du går i?
Jeg går i det tøj, som jeg synes er fedt og klær mig. Man ser mig ofte i et par løse chinos eller stramme Levi’s jeans, en løs bluse og et par sneakers. Jeg går med det tøj, som jeg synes udstråler selvsikkerhed, men samtidig er behageligt at have på.
Julie.